
Torsdag den 9. marts om eftermiddagen var konfirmanderne på graffiti-workshop på Bolsjefabrikken på Nørrebro. Her mødtes de med graffitikunstneren Lasse, som introducerede dem til, hvordan man arbejder kunstnerisk med spraydåserne.
Lasse havde klargjort en hel gade med friskmalet baggrundfarve til konfirmanderne, og så blev de ellers sluppet løs og kunne sprælle kreativt.
Vi havde til dagen også indkøbt tre store lærreder, som konfirmanderne skulle udsmykke og resultatet bliver senere viser frem i kirken. Glæd dig til at se, hvordan de sprayer sig til tanker om livets træ, djævlen samt tro, håb og kærlighed.
Undervejs blev der tændt bål og vi fik pølser på grillen. En herlig eftermiddag.
Kærligst Helena (præst) og Dorthe (kirketjener)
Se flere fotos og video på vores sociale medier.