Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kom med i Julebazarens Værksted

Kom med i  Julebazarens Værksted
Udgivet tor d. 12. jan 2023, kl. 11:40
Seneste nyt

I Julebazarens Værksted mødes vi for at strikke, hækle, male og fremstille andre ting, som kan sælges i kirkens julebazar lørdag den 28. oktober. Overskuddet fra julebazaren går ubeskåret til at sprede lidt ekstra glæde i juletiden, som for nogle mennesker kan være en svær tid. I år vil vi gerne kunne glæde trængende sognebørn med en dejlig julekurv.

Alle er velkomne i Julebazarens Værksted 

Vi mødes igen den 24. maj kl. 14 - 16 og aftaler næste mødedato fra gang til gang. Du bestemmer selv, hvad du vil lave til bazaren, og hvis du har viljen, men måske ikke helt evnen til f.eks. at strikke, så er der sikkert en erfaren strikker, der kan hjælpe dig på vej.

Hvis du eller andre har materialer derhjemme i skabet, der ikke bruges længere, modtages det meget gerne til Julebazarens Værksted. Måske har du også håndarbejde eller andre gode ting og sager, der kan doneres til julebazaren, så tag det gerne med.

 Astrid er kontaktperson og kan træffes på 41187525, hvis du har spørgsmål. 

Ophavsret: