Kulturcafé

Onsdag kl. 14-16 i mødesalen

Kulturcaféen i Davids Kirke er et samlingspunkt for alle, der interesserer sig for kultur, religion, samfund og mødet med andre mennesker. Vi mødes hver anden onsdag kl. 14 – 16 og hører forskellige foredrag, ser film, hygger os, synger og drikker eftermiddagskaffe sammen.

En gang imellem arrangeres også udflugter og rejse. Du er meget velkomne til at deltage i det omfang, du har tid og lyst.

Man betaler 20 kr. for kaffe og brød. Ved udflugter og rejser er der hel eller delvis deltagerbetaling. Tilmeld dig kirkens nyhedsbrev på hjemmesiden, så er du altid opdateret i god tid om aktiviteter eller ændringer i programmet.

Kulturcafén holder sommerpause i juni, juli og august.

Programmet for de kommende måneder

11. januar

Nytårskur med sang og bægerklang hjemme hos præsten. Tilmelding hos kirketjener Dorthe på davidskirke@hotmail.dk


18. januar
Bertel Haarder besøger os og fortæller om sit liv som politiker og højskolemand.

1. februar

Vi ser den prisbelønnede biograffilm "Pige med perleørering", som introduceres af Astrid Vilsen og vores præst Helena Hauge.

15. februar

Hyggeligt samvær over kaffe og lagkage.

1.marts

Astrid Vilsen fortæller om den danske kunster Anna Syberg, der særligt er kendt for et nyskabende akvarelarbejde med blomstermotiver.

15. marts
Udflugt til Den Hirschsprungske Samling og her skal vi bl.a. opleve udstillingen Anna Syberg – Øjeblikkets skønhed.

29. marts

Vi får besøg af Michael Hemmingsen, der fortæller om sit dramatiske togt i Guinea-bugten, da han fungerede som orlogspræst.

 

Nederst på siden vises et lille udpluk af billeder fra tidligere udflugter med Kulturcaféen.

   KIRKEKALENDEREN

   Sofiero i Sverige, udflugt med Kulturcaféen

   Geologisk Museum, udflugt med Kulturcaféen

   Jesuskirken, udflugt med Kulturcaféen

   Frederiksborg Slot, udflugt med Kulturcaféen

   Arbejdermuseet, udflugt med Kulturcaféen

   Den Kgl. Afstøbningssamling, udflugt med Kulturcaféen

   Hirschsprung & Café under uret, udflugt med Kulturcaféen

   Rigshospitalet & kunsten, udflugt med Kulturcaféen

   Assistens kirkegård, udflugt med Kulturcaféen