Teologisk forårshøjskole 2010
Torsdag 4/3 kl. 19.30:
”Maria Magdalena – Fra apostel til prostitueret” af sognepræst cand. phil. Lisbet Müller
Bogen udkom på Kvindernes internationale kampdag 8/3 2010.
Den er en indsigtsfuld og meget spændende gennemgang af den litteratur og kunst, som er baggrund for vores opfattelse af Maria Magdalene-skikkelsen.
Spørgsmålet om, hvem Maria Magdalene egentlig var, blev aktualiseret af Dan Browns populærvidenskabelige bestseller Da Vinci-mysteriet.
Torsdag 18/3 kl. 19. 30:
”Kristendommens retorik. Den kristne digtnings billedformer” af professor, dr. phil. Erik A. Nielsen
Værket beskriver det billedsprog, som først og fremmest Bibelen selv benytter sig af, men som har sit frugtbare efterliv i traditionen.
En kraftpræstation af hidtil usete dimensioner, kaldes bogen, som er det første af i alt fire bind med samlebetegnelsen ”Billedsprog”.
Torsdag 25/3 kl. 19.30:
”Kirke til tiden” af sognepræst, cand. theol. Kaj Bollmann
Tidligere generalsekretær i Kirkefondet, Kaj Bollmann, giver en række bud på, hvordan vi kan være kirke i ”det flydende samfund”, som vi er præget af.
Hans bog ”Kirke til tiden” er en beskrivelse af vor tids samfund og den kultur, kirken skal forholde sig til i et med- og modspil.
Det handler om at kunne møde mennesker ”i forbifarten”, om gudstjenester ved forskellige anledninger og om at genopdage fromheden.
________________________________________________________________________
Efterårshøjskolen 2010
"Danmark i en krisetid" 1910-1933
Foredrag den 19/8, 2/9, 16/9, 30/9, 21/10, 28/10, 11/11 og 25/11
ved Universitetslektor , cand.mag. Karsten Fledelius; Kontorchef, phd Lars Bærentzen; Universitetslektor, mag.art. Hannemarie Ragn Jensen; Professor, dr. theol. Martin Schwarz Lausten; Professor, dr. scient. Holger Bech Nielsen, Universitetslektor, cand. theol. Jørgen I. Jensen og Professor, dr. phil. Hans Hertel
- Torsdag den 19/8 -
De tekniske og politiske revolutioners tid – 1912-1933
Universitetslektor cand.mag. Karsten Fledelius
1912 er ikke blot det år, hvor et uventet tronskifte fandt sted i Danmark – det var også det år, hvor det første motorskib i verden blev søsat fra Burmeister og Wain. Eksplosionsmotorens indtog i trafikken til lands, til vands og i luften ændrede samfærdselsmønstrene i verden for bestandig. De store forandringer blev fastholdt af et nyt, revolutionerende medie: filmen. Teknologien gjorde verdenskrigen til et hidtil uset helvede. Efter krigen kom den store verdenskrise og diktatorernes fremmarch. En dramatisk tid – hvor verden gik helt af lave.
- Torsdag den 2/9 -
Danmarks internationale stilling – under 1. Verdenskrig og efter Kontorchef, ph.d. Lars Bærentzen
Krig brød ud på Balkan i oktober 1912, men den frygtede stormagtskonflikt kom ikke. Det gjorde den to år senere, i 1914, og Verdenskrigen forandrede alle menneskelige vilkår og forventninger. I 1919 søgte sejrherrerne gennem Versailles-traktaten at garantere en ny verdensorden, men de kom i stedet til at garantere krigens fortsættelse tyve år senere. Det kunne mange allerede forudse efter krakket i 1929, depressionen og nazisternes magtovertagelse i 1933.
- Torsdag den 16/9 -
Danske malerkunsts orientering i en krisetid.
Universitetslektor Hannemarie Ragn Jensen
I 1906 afsluttede Joachim Skovgaard den monumentale fresco-udsmykning i Viborg Domkirke. Hermed sluttede også uddannelsen af en hel generation danske malere med ambitioner om kirkekunst og udsmykninger. Nogle af disse elever udførte bemærkelsesværdige værker i kriseårene frem mod 1933. Også indenfor kirkekunsten sætter det nye århundredes opbrud sine spor. For den danske malerkunst i tiden 1912-1933 gælder det, at det ikke er en homogen periode. Den generation som bryder igennem omkring 1910 har hentet nye udtryk og emner fra Frankrig og ikke som i det 19.årh. fra Italien. Der vises eksempler på modernismens mange facetter og muligheder i dansk malerkunst i disse urolige årtier.
- Torsdag den 30/9 -
Liberalteologien og dens følger
professor, dr. theol. Martin Schwartz Lausten
I begyndelsen af det 20. årh. blev teologer i Danmark grebet af en ny bevægelse, den liberale teologi, som stammede fra Tyskland. Bibelen skulle tolkes på en ny måde, videnskab og tro var to vidt forskellige områder, man satte spørgsmålstegn ved undere og dogmer som bl.a. jomfrufødslen og treenigheden. Vigtigst i kristendommen var etikken. Et nyt kristeligt ideal blev skabt, og ungdomsbevægelserne udfoldede stor aktivitet. Alt dette vakte stort røre, debatter og retssager mod liberalteologiske præster fulgte. Ikke mindst blev angrebene fra den nye retning ”Tidehverv” fra midten af 1920´erne ført frem med en hidtil uset voldsomhed.
- Torsdag den 21/10 -
Kaster Gud med terninger?
Professor, dr. scient. Holger Bech Nielsen
Om Einstein, Bohrs og Bech-Nielsens divergerende tanker om universets tilbliven og første dramatiske udvikling efter det berømte Big Bang. Var det hele planlagt eller tilfældigt?
- Torsdag den 28/10 -
Luft fra en anden planet - Den nye musiks store omvæltning.
Universitetslektor, cand. theol. Jørgen I. Jensen
10 år efter århundredeskiftet så de europæiske komponister sig stillet over for helt nye muligheder. Musikken kunne få altomfattende karakter og førte til helt nye tanker om dissonansens frigørelse, tolvtonemusikken og i det hele taget en ny svævende orden i musikken, samtidig med at komponisterne blev interesseret i dybe rytmer, hvis lige man aldrig havde hørt før. Navnene er Schönberg, Stravinsky, Carl Nielsen, Alban Berg og Béla Bartok.
- Torsdag den 11/11 -
Et tilbageblik over den dramatiske,
men enestående frodige mellemkrigstid, som den tog
sig ud for forfatterne og for tidens hidsige debattører
Professor dr. phil. Hans Hertel
Kulturlivet udviklede sig til en kamp for demokrati og ytringsfrihed i skyggen af diktaturer og en truende ny krig. Debatten var barsk selv efter nutidens standard.
- Torsdag den 25/11 -
Konge i en krisetid – Christian X’s første dramatiske år
Universitetslektor cand.mag. Karsten Fledelius
Christian X var den første danske konge, der fik en studentereksamen. Det gjorde ham dog ikke til en intellektuel. En dybt troende, på bunden enfoldig og følelses¬mæssigt bevægelig, og dybt patriotisk mand, som befandt sig bedst i hærens unifor¬mer. At denne mand skulle rage uklar med de intellektuelle radikale politikere, er intet under. Hans ubehændige indgreb i den politiske proces i påsken 1920 førte Danmark tæt på en revolution. Men få måneder efter var det ham, der red over grænsen og symbolsk genforenede Nordslesvig med kongeriget. Fire år efter udnævnte denne dybt konservative konge en arbejder som statsminister. Christian X blev et ændringernes redskab, under ham blev det moderne Danmark til.
______________________________________________________________________________________
Da Davidskirken blev bygget i 1910, og Christian X overtog regeringen fra sin far Frederik VIII i 1912, var både Danmark og den omkringliggende verden inde i en voldsom transformationsproces. Eksplosionsmotoren revolutionerede al samfærdsel på jorden, i vandet og nu også i luften. Den trådløse radio revolutionerede kommunikationen. Filmen slog igennem som massemedie og snart også som propagandamiddel.
Under 1. Verdenskrig blev nye kampmidler som fly, tanks og den afskyelige giftgas taget i brug. Store imperier sled hinanden op i endeløs kamp og gik i opløsning. Troner faldt på stribe og blev afløst af republikker.
Et helt nyt Europakort så dagens lys.
Med nød og næppe undgik vores lille idylliske land at blive trukket med i malstrømmen. Men det politiske klima var hårdt og ubarmhjertigt, og den lange økonomiske fremgang blev afløst af en usikker fremtid for det danske samfund. Landsmandsbankens krak i 1922, der ramte høj som lav, var kun toppen af isbjerget.
Inden for teologien blev man i Danmark grebet af en ny bevægelse, den liberale teologi, som stammede fra Tyskland. Bibelen skulle tolkes på en ny måde. Man satte spørgsmålstegn ved undere og dogmer som ”jomfrufødslen” og ”treenigheden”. Alt dette vakte gevaldigt røre. Debatter og retssager mod liberalteologiske præster fulgte. Ikke mindst blev angrebene fra den nye retning ”Tidehverv” fra midten af 1920´erne ført frem med en hidtil uset voldsomhed.
I videnskab, litteratur, arkitektur, billedkunst og musik sker der også et brud med fortiden. Einstein og Bohr udvikler atomfysikken – Modernismen kaldes denne periode i kunsten, der rummer navne som Joyce, Corbussier og Picasso.
I Danmark repræsenteres perioden af f.eks. Niels Larsen Stevns, Agnes og Harald Slott-Møller, Weie, Isakson og Giersing og Bornholmerskolen.
Nye tanker om dissonansens frigørelse og 12 tonemusikken opstår, samtidig med at komponisterne blev interesseret i dybe rytmer, hvis lige man aldrig havde hørt før. Navnene er Schoenberg, Stravinsky, Carl Nielsen, Alban Berg og Bela Bartok.
Kulturlivet udviklede sig til en kamp for demokrati og ytringsfrihed i skyggen af diktaturer og en truende ny krig.