Teologisk forårshøjskole 2011:
I foråret 2010 startede den teologiske forårshøjskole i Davids kirke.
3 torsdagsaftener med forfatterne til aktuelle teologiske værker.
Torsdag den 24/2 2011 kl. 19.30:
Biskop em. i København Erik Norman Svendsen taler om sin bog "Fra Nørrebro til Nørregade"
Fra 1992 til 2009 var Erik Norman Svendsen biskop over Københavns Stift. I de sidste år er han tillige blevet kgl. konfessionarius, dvs. Kongehusets præst. Denne aften indleder han Davids kirkes forårshøjskole med historier fra sit eget liv: fra Nørrebro-opvæksten under krigen over sin livslange kærlighed til teologien, hans begejstring for salmedigteren, den gamle biskop Kingo, over møder med Østens patriarker og oplevelser i salmebogskommisionen til slagsmål med kirkeministre, politikere og præster igennem 17 år som biskop i Nørregade i København - og hele tiden med en smittende glæde.
Torsdag den 10/3 2011 kl. 19.30:
Professor, dr.theol. Martin Schwarz Lausten taler om sin bog "Tyrkerfrygt og tyrkerskat"
Islamofobi greb de lutherske teologer i 1500-tallet. Tyrkernes fremmarch i Østeuropa og på Balkan udløste skræk og rædsel i det tyske kejserrige.
I Tyrkerfrygt og tyrkerskat viser Martin Schwarz Lausten, hvorledes teologer i Danmark - som ikke direkte var truet af tyrkerne - også lod sig gribe af tyrkerfrygten. »... tyrkere, tatere og andre vil komme og tage vore arme boliger og udslette den sande lærdom om Gud« skrev Sjællands første lutherske biskop, Peder Palladius.
Torsdag den 24/3 2011 kl. 19.30:
Sognepræst, cand.phil. Lisbet Kjær Müller og professor, dr.theol. Mogens Müller taler om deres nye reviderede udgave af "Bogen om bibelen"
Den historiske Bibel - Bibelens historie", som er en ny og udvidet udgave af "Bogen om Bibelen", der udkom i 2004 på Politikens Forlag.
Genudgivelsen viser, at der er brug for en sådan bog, som er den eneste af sin art på dansk. Bogen er revideret og suppleret mange steder, bl.a. er Judasevangeliet nu omtalt, og citater fra Koranen er anført efter Ellen Wulffs fornemme oversættelse fra 2006.
_________________________________________________________________________
Efterårshøjskole 2011:
"Du puslingland, der hygger dig i smug"
- Danmark 1933-1943 -
Picassos billede "Guernica" fra Den spanske Borgerkrig udtrykker den krigsfrygt, der bredte sig over Europa fra diktaturerne og de ødelæggelser, krigene forvoldte.
Billedet kan ses som den historiske scenes uhyggelige bagtæppe.
8 torsdagsaftener kl. 19.30
om
historie, teologi, litteratur, kunst, politik og musik
1/9, 22/9, 29/9, 6/10, 20/10, 3/11, 17/11, og 1/12
i Davids kirke, Koldinggade 11 (gratis deltagelse)
ved universitetslektor cand.mag. Karsten Fledelius,
professor dr.phil. Hans Hertel, universitetslektor Hannemarie Ragn Jensen, kontorchef ph.d. Lars Bærentzen, pens.politisekretær Lillian Larsen, tenor Michael Larsen, organist Marie Ziener, professor, dr.theol. Martin Schwarz Lausten, universitetslektor, ph.d. og anmelder Jes Fabricius Møller.
1/9 "Danmark for folket - Velfærdsstatens fødsel"
ved universitetslektor, cand.mag. Karsten Fledelius
Perioden starter med Kanslergadeforliget, en af de berømteste politiske aftaler i Danmarks Historie, indgået mellem de tre af Folketingets dengang 4 store partier. Den blev baggrunden for regeringen Stauning-Munchs succesfulde bekæmpelse af den daværende internationale økonomiske krise. Aftalen blev indgået samme dag, 30.1.1933, hvor regeringsmagten i Tyskland blev overdraget til Adolf Hitler. Den danske velfærdsstat voksede således op i Hitlertysklands skygge og repræsenterer et modbillede til de samfundsreformer, nazisterne indførte syd for landegrænsen. Foredraget vil bl.a. diskutere, hvad der var forskellen mellem dansk og tysk "folkelighed" i 1930erne, og hvorfor nazismen aldrig slog an i Danmark.
22/9 "Det belejrede og det besatte kulturliv" (BEMÆRK: ændret fra 15/9 pga. valget)
ved professor, dr.phil. Hans Hertel
Hitlers magtovertagelse i januar 1933 fik straks virkninger for dansk presse og kulturliv med pålæg ovenfra og selvcensur indefra. 30rnes kulturliv var frodigt, men under belejringen sydfra var kun få engageret i kulturkamp mod nazismen.
Danmarks særstilling efter 9. april i relativ høj frihed gjorde det besatte kulturliv til et bugnende væksthus. Nogle kunstnere gik i indre eksil, andre bidrog til det åndelige immunforsvar og den åndelige modstand.
29/9 "Kunsten som billede på verdenskrigen"
ved universitetslektor em., mag.art. Hannemarie Ragn Jensen
Efter de brølende 20'ere fulgte de stille 30'ere, siges det om dansk billedkunst. Men holder denne kliche? Hvorledes afspejles Hitlers, Stalins og den spanske borgerkrigs voldsomme nærvær tæt omkring Danmark? Hvilken indflydelse fik Anden Verdenskrigs udbrud på dansk billedkunst? Nogle danske kunstnere valgte at fokusere på landskabet på en ny måde, f. eks. Niels Lergaard, Jens Søndergaard og Erik Hoppe, og i somrene 1935-36 mødte en ny kreds af yngre kunstnere naturen på Bornholm. Det var folk som Richard Mortensen, Ejler Bille, Sonja Ferlow, Hans Øllgaard, Gertrud og Lisbeth Hjort og digterne Bodil Bech, nordmanden Hans Haakø og Gustaf Munch-Petersen. Også Asger Jorn kan nævnes. Gruppen var præget af tidens interesse for teorier om surrealisme og parapsykologi. Fænomener som både afspejler samtiden og det enkelte kunstnertemperament.
6/10 "1933-43 - flere Danmarkshistorier?"
ved kontorchef, ph.d. Lars Bærentzen
Danmarks historie i perioden 1933 - 1943, som den skildres i dag (2011), virker meget forskellig fra den version af de samme års historie, som skolebørnene lærte lige efter krigen, i 1950erne og 1960erne. Ja, men der skete jo det samme i de ti år:
fortid er fortid og kan ikke ændre sig! Men vi beskriver og tolker det skete forskelligt, efterhånden som vi kommer på afstand af begivenhederne, især når de er vigtige for nationens selvforståelse. Foredraget skildrer Danmarks historie under nazismens fremmarch i Tyskland, den 9. april 1940, regeringens vej fra samarbejdspolitik til bruddet med besættelsesmagten i august 1943, modstandsbevægelsens gradvise opdukken - og foredraget søger at anlægge et dobbelt perspektiv: hvordan så vi på disse år i 1955, for eksempel, og i 2005, for eksempel? Og hvad kan vi lære af forskellene?
20/10 "Alsang - fællessangen under den tyske besættelse"
ved pens.politisekr. Lillian Larsen, tenor Michael Larsen, organist Marie Ziener
Under Besættelsen opstod der i dele af den danske civilbefolkning en irritation mod den uindbudte overmagt og et nationalt fællesskab, som man gerne ville give udtryk for. Dette resulterede i, at man begyndte at arrangere den såkaldte "algang" og "alsang". Alsangen, som man i København kunne opleve i Fælledparken på Østerbro med Axel Schiøtz som forsanger, samlede folk fra alle samfundslag, som kom for i sang at vise deres utilfredshed med Besættelsen.
En deltager fra dengang vil fortælle, og vi vil sammen synge nogle af sangene.
3/11 "Folkekirken og jøderne i 1930ernes kriser"
ved professor, dr.theol. Martin Schwarz Lausten
Foruden de spændinger og modsætninger, som udspilledes mellem de kirkelige retninger, blev mange kirkelige kredse også optaget af zionismen og dens planer om jødisk indvandring i det daværende Palæstina. De fleste vurderede dette ud fra en teologisk synsvinkel, men enkelte betonede de politiske aspekter. Endnu alvorligere blev den nazistiske antisemitisme, som også vandt indgang i folkekirken. Der dannedes en nazistisk præstegruppe, antisemitismen førtes frem af nogle folkekirkepræster, en biskop anklagedes for antijødiske udtalelser. Men endnu flere tog afstand fra antisemitismen og beskyttede de danske jøder. Det kulminerede i biskoppernes hyrdebrev i oktober 1943.
17/11 "Hal Koch og demokratiet"
ved universitetslektor, ph.d., og anmelder Jes Fabricius Møller
Hal Koch kom fra en borgerlig, indremissionsk baggrund og gjorde stejl akademisk karriere som kirkehistoriker. I løbet af 1930erne betød mødet med den dialektiske teologi og siden Grundtvig, at hans verdens- og livsanskuelse blev anfægtet og udfordret. Under Besættelsen kom han i tæt forbindelse med samarbejdspolitikken, og som et resultat udviklede han sine ideer om folkestyrets natur, som blev sat på en afgørende prøve ved valget i 1943.
1/12 "Det mest forsinkede Nej i Danmarkshistorien"
ved universitetslektor, cand.mag. Karsten Fledelius
Udtrykket i foredragets titel går tilbage til Theodor Christensens kritiske dokumentarfilm om besættelsen "Det gælder din Frihed" fra 1946. Det henviser til den 23. august 1943, hvor de tyske krav til den danske regering og rigsdag efter officiel dansk opfattelse gik over stregen - hvorefter Hitlertyskland beslaglagde det danske forsvar og satte Danmark under administration. Mange har ment både dengang og siden, at vi burde have sagt nej meget tidligere. Men hvad tabte vi, og hvad vandt vi ved at vente indtil august 1943? Og skal vi se denne venten som en skamplet på Danmarks ære?
Det er nogle af de spørgsmål, seriens afsluttende foredrag vil tage op.
Perioden er en af de mest højdramatiske i Danmarks historie. Velfærdsstaten grundlægges og bliver en del af det ideologiske forsvar mod de totalitære ideologier, som breder sig i Europa.
Tiden ses ofte som "Kulturradikalismens blomstringstid" med den alsidige kunstner og samfundspædagog Poul Henningsen som en central personlighed i et kulturliv, der i litteraturen spænder fra Kaj Munk til Kjeld Abell. Ude i verden ser det stadig mere truende ud. Folkeforbundet, datidens FN, formår ikke at beskytte små nationer som Danmark - eller større som Polen! Og håbet om at kunne bevare Danmarks neutralitet under den nye verdenskrig, der bryder ud i 1939, varer kun få måneder, og 9. april 1940 oplever Danmark for første gang siden 1300-tallet at miste sin selvstændighed.
- Burde vi have kæmpet, eller var forhandlingslinien, som man slog ind på, den rigtige? I starten var det alsangen og sammenholdet omkring kongen, som prægede den almindelige befolkning. Men stadig flere modarbejdede tyske interesser i Danmark, kulminerende i sabotagen.
Og den 23. august 1943 kom så det, der er blevet kaldt "det mest forsinkede Nej i Danmarks Historie": konge, regering og folketing sagde nej til indførelse af dødsstraf for sabotører og blev suspenderet, de danske væbnede styrker interneret og Danmark underkastet direkte tysk styre. - Det kunne have set ud som Danmarks endeligt!
Yderligere information om foredragsrækken: Anne-Mette Gravgaard, tlf. 51 55 99 44
__________________________________________________________________________
Teologisk forårshøjskole 2010
Efterårshøjskolen 2010