Provst, sognepræst (Kbf.) Erik Balslev-Clausen

Davids kirke Østerbro: Provst, sognepræst (Kbf.) Erik Balslev-Clausen

Erik Balslev-Clausen er kirkebogsførende sognepræst ved Davids Kirke og Lutherkirken, og er provst for de ni kirker på Østerbro.

EBC er cand. teol. og cand. phil. i kristendomskundskab med islam og koptisk, som særligt studerede områder.

Et særligt indsatsområde er samarbejdet mellem de lokale skoler og kirker.

Erik Balslev-Clausen har været ansat ved Davids Kirke siden 1. februar 1975.

Træffetider, adresser og telefonnumre

 

Erik Balslev-Clausen har siden 1975 været sognepræst ved Davids kirke og siden 1995 provst for de ni kirker på Østerbro. Er cand. teol. fra Københavns Universitet og har suppleret med en universitets-uddannelse i Islam og koptisk sprog. Kirkehistoriske studier i kirkesagsbevægelsen i København, i Grønland og Dansk Vestindien.
Et særligt interesseområde er samarbejdet mellem skole og kirke i København.

Har været tilknyttet skolen Institut Sankt Joseph som skolepræst fra 1979 til 2004. Været formand for styrelsen på Bordings Friskole, medlem af bestyrelsen for Dansk Friskoleforening og af biskoppernes fællesudvalg vedrørende undervisningen i kristendomskundskab i det danske skole- og uddannelsessystem.

Tog i 1986 initiativ til oprettelsen af Folkekirkens Skoletjeneste i København og Frederiksberg, som han har været formand for siden dens åbning i 1991.

Var i årene 1975 til 2000 engageret i grønlandske kirkeforhold som daglig leder af Den grønlandske Kirkesag, og i årene 1980 til 1990 som konsulent for Kirken i Grønland.

Var redaktionssekretær på udgivelsen af en stor samling flerstemmige grønlandske højtidssalmer, Tussiaqattaarutit, og modtog herfor Grønlands Landsstyres fortjenstmedalje Nersornaat i 2008.

Har i årene 1975 til 2002 været tilknyttet forsvaret som feltpræst af reserven.

Har fra 1988-97 været medlem af Den danske Præsteforenings hovedbestyrelse.
Siden 1978 medlem af bestyrelsen for Distriktsforeningen af Menighedsråd i København og Frederiksberg og i årene 1996-98 medlem af biskoppens ad hoc tænketank vedr. de kirkelige forhold i København og medlem af det nyoprettede stiftsråd 2005 til 2009.

Hører hjemme i den grundtvigske tradition og har siden 1984 været medlem af styrelsen for Grundtvigsk Forum og er medlem af ledelsen for Grundtvig Biblioteket i Vartov og N.F.S. Grundtvigs Fond.

Læs om_Anne-Mette Gravgaard